Hvis der er en til, der stiller mig det her spørgsmål, så tror jeg måske, de får en sherifstjerne. Hvis du er en kvinde i midt 30’erne, uden børn. Uden kæreste. Kan du måske gætte spørgsmålet, som jeg er træt af at få. Det findes i mange variationer. I den seneste tid har jeg fået det så mange gange. Også af folk i min omgangskreds. Så mange gange, at jeg nu skal trække vejret og anstrenge mig for at svare pænt. “Kunne du finde på at få et barn alene.”  “Kunne du finde på at få et barn med en…

Ok – jeg skrev forleden, at jeg nok skulle til at skære endnu mere ned på koffein, men at jeg ikke helt kendte grunden, men blot vidste, at det ikke fungerer så godt sammen med CBD dråberne, – hvis de skal ha den fulde effekt. Men nu er jeg allerede blevet klogere. Og det gør det sgu nemmere at skære helt ned på kaffe. Læs indlæg her: http://louiinspirit.bloggersdelight.dk/2018/09/08/med-cbd-olien-er-der-sket-ting-og-sager-saerligt-paa-et-uventet-omraade/ En inspirerende kvinde, der ved meget om dette område skrev til mig, efter hun havde læst indlægget. Så hvis du også prøver at komme af med ubalancer og betændelsestilstande i kroppen kan du…

Fire ugers tid siden. At jeg tog de første CBD dråber. Det gjorde jeg, fordi jeg havde meget ondt i mine fødder. Særligt om morgen, når jeg stod op og skulle gå på dem. Og ømme fingerled. Læs mere her: http://louiinspirit.bloggersdelight.dk/2018/08/04/dengang-min-krop-begyndte-at-skrige-hoejt-om-ikke-at-lytte-til-den-og-for-meget-medicin/ Men smerterne var ikke noget, der forhindrede mig i noget. Jeg er god til at overse fysisk smerte. Noget jeg prøver at blive bedre til at lytte til. Lytte til, hvad min krop fortæller mig. Nå, men der er ikke sket mirakler på de fire uger. Det vender jeg tilbage til. Først og fremmest så troede jeg, at jeg var…

Min fascination af Michael Jackson startede, da jeg var 5 år. Det vil sige 31 år siden. Og da vi fik MTV i 1990, så eskalerede det. Og jeg har dyrket ham meget intenst. Jeg så alt med ham, Hørte alt med ham. Da jeg var 10 år, blev der annonceret koncert. Dangerous tour. På Gentofte Stadion. Mine forældre vidste godt, at der var ingen vej udenom. Min, nu afdøde farmor, stod i den lange billetkø en almindelig hverdag og fik fat i tre af de eftertragtede billetter. Da det endelig var showtid, flere måneder efter, skete der noget vildt….

Hvis der er noget, jeg stadig øver mig i, så er det at være i nuet! At leve i nuet, det er da en kliché. Men nej. Hvordan skal vi leve, hvis vi hele tiden er i fortid og fremtid. Jeg levede i mange helt uden bevidsthed om, at jeg selv gjorde det. Rodede rundt i fortiden. Fortrydelse. Eller var bekymret om fremtiden. Hvad skal der ske. Frygt. Jeg glemte at være lige nu og her. Være glad lige nu. At leve i nuet. I dag er det mandag. Det er regnvejr. Måske mange netop i dag ønsker sig et…

Dårlig samvittighed gider jeg ikke samarbejde med. Ikke mere. Det gør alligevel ikke noget godt. For mig. Så har accepteret, at jeg i denne uge har brugt tid på andet end at skrive. Selvom idéerne er der. Men omvendt så ved jeg jo også, at hver gang der kommer et indlæg stiger det med besøgende – både nye og gamle. Og når der ikke kommer noget at læse, så forsvinder interessen. Og kurven er helt lav pt. Så vidste godt, jeg gerne ville skrive i weekenden. Skrive nogle af idéerne på lager færdige eller skrive noget helt nyt. I aften…

Der er kommet afregning ved kasse 1, så snart jeg ikke lytter til mine behov. Tisser jeg ikke, når jeg skal tisse, så gør min krop det bare. Ja, tak. I mange år har jeg udskudt mine behov. Behov af mange forskellige slags. Fx har jeg holdt mig hele dagen uden at gå på toilettet. Alene af den årsag, at der var noget andet og nogle andre, der var vigtigere. Når jeg har arbejdet på tv-optagelser kunne jeg holde mig hele dagen, fordi jeg hele tiden udskød det og tænkte, det må vente. Helt ærligt. Istedet for lige at sige…

Hvorfor er der et billede af lille Loui? Det finder du ud af om lidt. Måske. Måske ikke. Men til sagen. Jeg har masser at skrive, men intet at udgive. Det flyder ikke alt det, jeg ellers har lavet kladder til. Overskrifter til. Og gemt, så jeg kunne skrive dem færdig i weekender og aftener. Men jeg skriver dem ikke. Fordi jeg har ikke lyst til udgive det. Jeg har faktisk haft tid hertil aften. I weekenden. Givet mig tid. Til bare at være alene. Men jeg har stadig undgået at skrive. Som jeg elsker. Det lever stadig i mig….

Frygten lever lidt. Frygten for at dele mig! Jeg har stadig en masse på hjertet og lyst til at dele det. Men. Hele min rejse omkring at gøre lige præcis det, jeg vil og har lyst til samtidig med at være ligeglad med, hvad andre tænker, det er udfordret lige nu. Jeg kan mærke folks fordomme. Folks tanker, om det jeg skriver, og hvad de tænker. Ser deres ansigter for mig. Hele min mission er, at andre ikke skal bremse mig i noget, som mit hjerte vil. Og at inspirere andre til det samme. Eller til at øve sig i…

Det kan godt være, at mine hofter er blevet noget bredere. Men mit smil er til gengæld også blevet bredere. Det sidste års tid er kiloene kommet lidt løbende på igen. Jeg har stoppet den hårde fysiske træning for to års tid siden. Og i takt med dét også haft mere hyggetid og været inaktiv foran tv. Og det har været fint. Men resultatet er også synligt nu. Jeg er ikke ked af min krop, jeg bruger den hver dag og er ikke forhindret i noget. Jo – i at passe mit tøj. Og nu vil jeg bare gerne kunne…