Alt er nu

Hvis der er noget, jeg stadig øver mig i, så er det at være i nuet!

At leve i nuet, det er da en kliché. Men nej. Hvordan skal vi leve, hvis vi hele tiden er i fortid og fremtid.

Jeg levede i mange helt uden bevidsthed om, at jeg selv gjorde det.

Rodede rundt i fortiden. Fortrydelse.

Eller var bekymret om fremtiden. Hvad skal der ske. Frygt.

Jeg glemte at være lige nu og her. Være glad lige nu. At leve i nuet.

I dag er det mandag. Det er regnvejr. Måske mange netop i dag ønsker sig et andet sted hen. Eller brokker sig over vejret. Over de skulle på arbejde. Over kæresten. Eller andet.

Min leve-i-nuet status den her mandag:

Jeg har kun bekymret mig lidt om fremtiden, været glad på job, grinet og nydt efterårstemningen. På vej hjem fra job manglede jeg en podcast at lytte til. Åh, der var ikke rigtig nogen, jeg gad at høre. Syntes, jeg havde hørt alle de gode. Og gad ikke lytte til en podcast om sygdom. Om kræft. Ej. Men alligevel trykkede jeg på play kl. 17 og “Alt er nu” var i gang. 2-3 timer og 6 afsnit senere er den slut. En af de smukkeste fortællinger om kærlighed og sygdom. Om mod. Og så meget andet. Jeg bliver aldrig påvirket af podcasts, som jeg fx kan blive af tv-programmer. Men. Der er sket noget meget med mig de sidste timer. Jeg har været alle følelser igennem på de 6 afsnit. Den podcast tog røven på mig, på så mange planer. Og titlen er rammende.

Lyt til den.

Jeg vil ikke afsløre noget. Men. Hvis du er en af dem, der gerne vil være bedre til at leve i nuet. Og ikke bekymre sig. Være taknemmelig for hverdagen. For livet. For alt det, du kan. For alt det, du har. Så skal du måske lytte til den. Eller sende den videre. Inspirerende og livsbekræftende. Og alt muligt andet. Og bare fyldt med kærlighed. Kærlighed til et andet menneske. Og til livet.

Jeg kan ikke mere i dag. Skal lige fordøje den oplevelse. Jeg sender en masse kærlighed ud til jer, der valgte at dele denne fortælling med verden. Tak. Kan ikke sige så meget andet.

Glædelig mandag

Loui💕