Kakao-magi på Østerbro

Mine øjne er lukkede. Og trommen slår en fast takt. Jeg bliver helt høj på den lyd og den kraft, der er i trommen. Jeg sidder i en cirkel i en kirke på Østerbro. Med cirka 25 mennesker jeg ikke kender. Kakaoen venter. Rå kakao fra Peru.

Jeg var til kakaoceremoni i går aftes. Jeg kan huske første gang, jeg skulle til kakaoceremoni, der spurgte min far, om man så også fik flødeskum og hjemmebagte boller til. Nej er svaret! Og det smager også ganske anderledes end Matildes kakao. Nogle kan li det. Jeg nyder ikke på den måde smagen af det. Men men men – effekten efter at ha drukket en kop, den kan mærkes. Det kunne den i hvert fald i aftes for mit vedkommende. Jeg er altid lidt oppe i mit hoved. Med tanker der kører rundt og ting, der skal løses – dog meget mindre end førhen. Men efter en aften i dyb meditation, musik og dans – har jeg ro. Fået slukket lidt for hovedet. Jeg ville ønske, flere prøvede en gang i mellem ikke at tænke en tanke. Og bare mærke helt ro og fred. Ingen bekymringer! At opdage, at det overhovedet en mulighed har ændret mit liv. Små skridt. Hovedet/egoet taler ret højt. Jeg tør ikke tænke på, hvor jeg havde været i dag uden af at have fundet en ventil. At jeg ind imellem kan slukke, og at jeg kan minimere tankemylderet.

I aftes skete der noget helt nyt. Det har taget mig lang tid at give mig hen og har aldrig, før i aften, danset til en kakaoceremoni. Simpelthen rejst mig op og danset. Af lyst. Ikke begrænset mig. Jeg har altid siddet og måbet, når andre rejste sig op. Måske være misundelig over, de havde den frihed til at være ligeglad med, hvad jeg sad og tænkte. Jeg har aldrig turde tage det skridt. Danse foran andre mennesker, jeg ikke kender. Har været/er alt for selvbevidst. Men i aftes der lukkede jeg alt andet ude og gjorde, hvad min krop havde lyst til. Kan ikke beskrives, hvor healende og befriende det var. Jeg har skam danset mange gange foran fremmede mennesker – men aldrig ædru. Ikke før i aftes. Og jeg er høj på det. Hvad tænker de andre? At slippe det helt! Ligesom jeg slipper, hvad nogle mennesker vil tænke, når de læser om, at jeg har drukket rå kakao bønner fra Peru, og det virker hjerteåbnende. Men – mit resultat taler for sig selv. Glad, lettet og ro i hovedet. Og taget et stort, nyt skridt.

Hvilke værktøjer har du til at få ro i hovedet?

Jeg har flere gange igennem de sidste par år været til kakaoceremonier. Fordi jeg er blevet inviteret. Og jeg er altid taget afsted med nogle, jeg kendte. Og nydt det. og fundet en vis ro og smeltet hen i den smukke smukke musik, der bliver spillet. Det er en aften, hvor man mødes og drikker en hel rå kakao – tilsat krydderier. Det kakaoen gør i den helt rå form, er, at den simpelthen arbejder for dig, pumper en masse blod igennem dig og får dit hjerte til at åbne op –  og på den måde får man hjælp til at lukke lidt ned for hovedet og de tanker, der kører rundt.

Det var Zoe Johansen, der faciliterede ceremonien i går. Guidede os. Imens der blev spillet en masse smuk musik, folk dansede og gav slip. Jeg kender hende ikke og har aldrig været til ceremonier med hende før. Hun er fantastisk. Det var en anderledes oplevelse for mig end de andre kakaoceremonier, jeg har været med til. Kakaoen virkede hurtigt. Og at sidde i den fine cirkel med 25 åbne, søde mennesker, musikken der spillede højt og Zoes stemme, så kom jeg hurtigt ned i hjertet og koblede fra i hovedet. Havde lidt for meget i hovedet i dag med forskellige ting og ligepludselig var der ro på. Fred. Og der trillede nogle tårer ned af kinden, og jeg gav slip på en masse, jeg ikke længere har brug for. Smukt. Smukt! Tror kakaoen var stærkere i dag, end jeg har fået den før og alligevel smagte den bedre, end den plejer, da der var tilsat nogle andre krydderier. Men grunden til den virkede så stærkt på mig i dag, tror jeg er fordi, jeg har øvet mig, trænet den muskel længe. Da jeg gik i gang med det her projekt lev livet ikke overleve det, havde jeg ingen anelse om, hvor svært det ville blive at lade være at tænke. Men ind i mellem lykkes det for mig. Men sjældent som det gjorde i går.

Det er ofte, jeg ikke kommer afsted til de her begivenheder, fordi så finder jeg på den ene eller anden grund til, at det er en god ide at blive hjemme. Fordi jeg faktisk synes, det er lidt svært nogle gange bare at møde op foran en masse mennesker, jeg ikke kender og så sidde og meditere og give slip. Mit ego fortæller mig, at jeg hellere må blive hjemme og få set den serie på Netflix færdig. Men hvis jeg trækker vejret og mærker efter, hvad jeg har brug for, så ved jeg det godt. Spørgsmålet er, hvad jeg vælger at lytte til. Alle de gange jeg kommer afsted, så er jeg lykkelig for det bagefter! Og Netflix kan jeg alligevel gøre en hvilken som helst anden dag.

Vi er på vejs ende i kakao-bloggen her: men gade vide, hvad 25 mennesker, der kommer fra sådan en meditation med ro og glæde i hjertet giver videre til manden i 7-eleven, når vi skal ned at købe en palæo-kugle på vej hjem? Og giver videre til de mange andre mennesker, vi møder på vores vej….

God weekend – håber den bliver fyldt med ro i hovedet.

Loui💕