Hvis jeg siger min skam højt, stopper min skriveblokering så? Jeg prøver....

Noget værre pis – bogstaveligt talt

Der er kommet afregning ved kasse 1, så snart jeg ikke lytter til mine behov. Tisser jeg ikke, når jeg skal tisse, så gør min krop det bare. Ja, tak.

I mange år har jeg udskudt mine behov. Behov af mange forskellige slags. Fx har jeg holdt mig hele dagen uden at gå på toilettet. Alene af den årsag, at der var noget andet og nogle andre, der var vigtigere. Når jeg har arbejdet på tv-optagelser kunne jeg holde mig hele dagen, fordi jeg hele tiden udskød det og tænkte, det må vente. Helt ærligt. Istedet for lige at sige “Hey – vi holder lige 5 minutter.” Men det går hurtigt derude, og det krævede noget af mig at bede et helt hold plus medvirkende om at vente på mig, fordi jeg skulle tisse. Det er i forlængelse af det der med at overleve. At nøjes med. I stedet for at gøre noget godt for en selv og lytte til kroppen. Og leve. Og simpelthen bare tisse, når jeg skal for, fanden – hvor svært kan det være.

Men helt ærligt, det siger jo så meget om, hvordan man, eller jeg må hellere sige jeg, undertrykker andre ting og andre behov. Jeg tænker endnu en gang, at jeg ikke er den eneste, der kender det her. Lige meget hvilket job, man har. Det sgu ens eget ansvar ikke at få en slap blære.

Det var ikke kun ude på optagelser, jeg undertrykte og udskød behov. Det var lige så tit, når jeg havde kontortid, at jeg udskød det: “Ej, jeg skriver lige det her færdigt, inden jeg tisser.” Jeg ved godt, det lyder helt åndssvagt. Men sådan var det. I mange år.

Jeg er blevet bevidst om, at det var og er symbolet på, at der har været en masse andre ting, jeg heller ikke lyttede til. Hvor jeg heller ikke var god ved mig selv. At jeg også var i stand til at undertrykke og udskyde mange andre ting, som min krop prøvede at fortælle mig. Uhyggeligt nok.

Og nu er resultatet kommet! Efter at have holdt mig i så mange år i stedet for at gå ud at tisse, så er det nu sådan, at når jeg skal tisse i dag og ikke øjeblikkeligt lytter til min krop, så gør den det da bare for mig. Der er et læk. Så hvis du kan nå det. Så tis for helvede.

Tis, når du skal. Sov, når du er træt. Drik, når du er tørstig. Og alt muligt andet din krop fortæller dig. Den fortæller dig ting hele tiden.

Jeg skal fx tisse nu. Som i nu. Men har lige skrevet det her færdigt. Amen altså. Gamle vaner forsvinder ikke så let. Jeg smutter ud og tisser. Nu.

Loui💕

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvis jeg siger min skam højt, stopper min skriveblokering så? Jeg prøver....