Der blev jeg taget i røven! På den gode måde…magiske ting opstår

Jeg er tjekket ind igen efter tre dage helt uden noget som helst blog. I hvert fald uden skriverier. Idéer er der opstået masser af, det sker, når jeg giver mig selv lov til at trække mig tilbage. Jeg tog til Langeland torsdag. Jeg er så heldig at kende en, der har købt en smuk gård i de smukkeste naturomgivelser og lige ved havet. Der har jeg ligget i en hængekøje, spist god mad, bare været, kigget lidt dybt. Efter al den næring til min sjæl er jeg hjemme og klar til at skabe en masse nyt og starte nyt projekt i morgen på et produktionsselskab – tilbage til gode, tidligere kolleger. De dage på Langelang gav mig lige et check ind tilbage til mig selv, min ro og min kerne. Jeg havde så meget brug for lige at komme tilbage til kilden og slukke for alle tankerne. Og det mindede mig blandt andet om, hvordan jeg kan gøre lige præcis det – slukke for tankerne – lige her i min egen hule på Østerbro, så jeg ikke behøver at tage til Langeland hver gang. At jeg altid har adgang til det. Tak.

Men lige inden jeg tog afsted til Langeland, skete der noget, der tog røven noget så gevaldigt på mig. Noget jeg aldrig havde set komme eller ville ha satset penge på.

Min intention med at starte louiinspirit og skrive det hele ud var blandt andet at forløse ting fra fortiden og den skam og de blokeringer, der stadig ligger. Forløse det ved at dele. Ligeledes er min intention også at kunne inspirere dem, der har brug for at høre netop min historie, så de kan se, der er andre, der har været og er igennem den samme rejse, og at man altid har et valg om at gå en anden vej, hvis man ikke er glad – så vi kan leve og ikke blot overleve i livet.

Onsdag aften 22:04 tikkede der en besked ind på messenger. Jeg vil gerne ha set mit eget ansigt, da jeg så hvem afsenderen var.

Har du også en fra din skoletid, som du var lidt hund og kat med. I var lidt veninder, men altid lidt misundelse. Og drama. Og bagtaleri. Og kamp om de rigtige veninder. Ja, sådan en har jeg. Vi gik i skole sammen fra 2. klasse til 3.g.

Tror vi slettede hinanden på facebook for små ti år siden. Et eller andet med en fælles veninde. Kan ærligt ikke helt huske hvorfor. Men jeg har ikke set hende i de ti år. Andet end på gaden hvor vi vist bare har ladet som om, vi ikke så hinanden.

Hun skrev til mig. Onsdag aften. Her er åben mund og polypper en god beskrivelse at bruge om min reaktion. Og en masse varme og glæde spredte sig, jeg fik sgu våde øjne. Jeg har de sidste par år tænkt på hende ind i mellem, og særligt da jeg så hun blev mor – for et par år siden, tror jeg. Hvor jeg faktisk, så vidt jeg husker, dristede mig til at like noget et sted på de sociale medier. For ligesom at sende noget i hendes retning, om at der ikke var noget gammelt nag herfra. De ord jeg læste fra hende var jo egentlig bare en bekræftelse af, at vi begge har søgt bekræftelse og accept hos andre, været styret af hvad andre tænker og så videre. Og at vi har trigget nogle ting hos hinanden. Jeg blev rørt over, hun rakte ud, fordi jeg ved, hun har været rimelig utilfreds med mig. Og det gælder da også den anden vej, men det er så meget fortid og ligemeget nu, at jeg ikke bærer nag over noget som helst. Allermest rørte det mig, at mine ord har fået hende til at åbne op. Fordi hun skrev til mig baseret på mit indlæg om rygter. Læs her:

https://louiinspirit.bloggersdelight.dk/2018/07/23/dumme-rygter-tips-fra-oprah-og-en-naadesloes-mandag-som-alligevel-blev-lidt-magisk/

Jeg svarede tilbage med det samme. Helt ærligt og åbent om, hvor rørt jeg var. Og jeg selv havde skænket hende nogle tanker de seneste år. Og at jeg var meget taknemmelig for, at hun rakte ud. Jeg skrev til hende, jeg var ked af den måde, hun havde oplevet det hele på. Og jeg da havde et blødt punkt for hende, da vi har oplevet mange ting sammen – og trods alt siden 1990. Nu tog jeg røven på hende og hun åbnede op i fuldt flor tilbage, om hvordan hun havde fulgt lidt med på sidelinjen igennem årene for at se, hvad jeg lavede af tv og sådan. Og gav selv udtryk for en masse  tilbage – og en masse opmuntring, fordi jeg deler ud her.

Hun fik lyst til at åbne op for mig, fordi jeg havde åbnet op og blottet mig. Det bekræfter mig i flere ting, blandt andet at når vi deler, så spreder det sig og åbner op for andre til at gøre det samme. Dermed sker der en masse forløsning, healing – kald det, hvad du vil. Det bekræfter mig også i, at jeg fulgte min intuition og mit hjerte, da jeg d. 24. juni trykkede udgiv her på louiinspirit. Og min intention er allerede i live fuldt ud. Ting bliver forløst fra fortiden, på flere planer. Magiske ting sker. Og folk deler. Jeg har fået mange henvendelser, kun positive, men den her er den der taget røven mest på mig. Og selvom vi ingen kontakt har haft i næsten et helt årti, har vi alligevel en historie fra vi var 7-8 år gamle. En historie der ikke sluttede med gammelt nag, men her i 2018 med en deling fra os begge, fra hjertet. Og som hun skrev; better late than never. Jeg gik så glad og opløftet i seng onsdag aften – med stor taknemmelighed og lidt våde øjenkroge og et stort smil. Tak.

Og tak til vedkommende, der giv mig de ufede nyheder om rygter om mig. Uden det var det her ikke sket. Der er en mening med alting. Og det førte til den her fine forløsning af noget gammelt. en gammel historie, der ikke længere var brug for. One more down.

Loui💕