Træt og glad..og lidt bagstiv

Jeg vågnede i morges fuldstændig død og tappet for energi. Mit bud er, at det skyldtes den flaske vin, jeg drak i godt selskab i går til fodboldkampen, blandet med at jeg har sovet meget uroligt og vågnet en masse gange – mit hoved kørte rundt, der var fuldstændig tryk på planlægning, idéudvikling og problemløsning. Ved ikke, hvorfor jeg troede, jeg skulle løse hele verdenssituationen midt om natten i min hvidvinsbrandert. Nå men – oven i alt det, vågnede jeg af en meget ubehagelig drøm, hvor der virkelig var blevet trykket på en masse gamle følelser om manglende selvværd. Den følelse dukker stadig op ind i mellem og banker – kortvarigt – på. Jeg går ikke med den længere. Men den drøm var så virkelig, at jeg havde det rigtig skidt, da jeg vågnede – psykisk og samtidig meget træt. Og lidt irriteret over, jeg skulle drikke hele flasken i går. Men den smagte godt, og det var så umådeligt hyggeligt, og vi gik videre i VM. Så alt var godt. Jeg lå allerede i min seng kl. 19:30. Men – ja, jeg skulle noget i dag, jeg havde glædet mig meget til, så lidt efter jeg vågnede, begyndte jeg  at prøve at vende det hele og få lov at lande i det. Og gøre det til en god dag.  Og slippe drømmen. Jeg satte mig op i sengen og lukkede mine øjne og trak vejret. Satte noget beroligende musik på. Og prøvede ikke at tænke en tanke – det øver jeg mig meget i – det er en af mine største udfordringer at slukke hovedet og komme ned i hjertet. Ligesom alt andet under kategorien personlig udvikling (i mangel på bedre ord) så går det ikke nødvendigvis specielt hurtigt med at opnå resultater, fordi vi arbejder med så dybe mønstre, som vi har gentaget i mange år, hele vores liv måske. Så min tålmodighed og resultatorientering har været sat på prøve i de sidste år – men det er det værd. Ved at starte min morgen på den måde, fik jeg lettet lidt på det hele. Men den sad i kroppen den drøm. Kort fortalt var drømmen et møde med flere forskellige, jeg har arbejdet med igennem tiden, som fortalte mig, hvor uduelig jeg var til mit arbejde. Og det føltes som noget, jeg lige havde oplevet – så følte mig meget lille og sur, fordi de havde jo ikke ret. Min egen indre dommer, for fuld flor, kiggede lige forbi i nat. Jeg er stadig ikke helt klar over, hvad jeg skulle bruge den drøm til lige nu…det må blive et andet tidspunkt, jeg finder ud af det..

Men det blev en god dag. Og jeg var meget taknemmelig, da jeg gik ud af døren i morges, fordi jeg  glædede mig så meget over det nye projekt, jeg skulle i gang med i dag. Jeg har nemlig været på optagelser med nogle gode mennesker for måske at starte et nyt tv-projekt op. Om lige præcis noget af det, jeg gerne vil fortælle flere historier om og inspirere med. Alt kribler i mig for det her projekt. Så glæder mig til at dele mere, når jeg kan det.

Og jeg blev mindet om noget i dag; taknemmelighed for min arbejdssituation – fordi jeg bare har været glad og fået energi af den her dag og de mennesker, der er med. Man skal tit ikke kæmpe så meget, når det bare er rigtigt, det man laver. Og der er opstået mange nye muligheder det sidste års tid. De sidste 10 måneder har jeg blandt andet arbejdet med et tv program, som har en  udviklingshistorie, der virkelig har fanget mig, og som vil kunne inspirere mange mennesker, tror jeg. Lige nu er jeg ved at klippe en promo, så en tv-station forhåbentlig vil sende det i løbet af det næste års tid. Optagelserne er færdige. Og lige nu sidder en dygtig klipper og strikker det sammen til en færdig tv-udsendelse. Det er blevet min lille baby, og jeg er meget spændt på det hele. Alt det skal jeg finpudse indtil jeg i slut juli, skal lave sæson 2 af “Hvem bor her” til TV 2. Det skal jeg et par måneder sammen med en masse dejlige mennesker. Knokle og grine, ligesom da vi lavede sæson 1 sidste år. Det er sjovt at starte en masse nyt op, men det er også fedt at komme med i en velsmurt maskine og besøge en masse vidunderlige og inspirerende boliger og deres søde ejere. Når det projekt er slut, så ved jeg ikke, hvad jeg skal. Det er jeg vant til, og det stortrives jeg efterhånden med, fordi jeg er mere og mere drevet af tillid. Tillid til at det hele flasker sig, og så gør det det for det meste også….jeg har de sidste par uger, igen, været lidt udfordret på min faglige identitet og tillid, men det er ved at komme tilbage igen. Og det sjoveste er, at de to dummy projekter jeg sidder med nu, de er kommet til mig – jeg har ikke selv opsøgt det. De ting er begyndt at ske mere og mere. Og mit arbejdsliv begynder mere og mere at tage form, som jeg har ønsket det. Jeg har drømt om lige netop de to slags projekter. Tak. Tak. Tak.

Mere om hvordan jeg er nået dertil en anden dag. Hvilke beslutninger jeg har truffet for at skabe plads til alt det nye, der sker.

Bundlinjen i dag er: Jeg vågnede træt og ked, og jeg går i seng træt og glad. Og herinde – på louiinspirit – er jeg ved at finde mig til rette i, hvad jeg skal dele, og hvordan det hele skal gøres. Det føles rigtigt. Men jeg har da også haft tanker som: “hvad fanden har du gang i”. Men – nu er jeg i gang. Jeg mærker dagligt efter, om det er det rigtige for mig. Tak for modtagelsen.

PS: Hvis der for mange tastefejl i dag, så bær over med mig, det er vinoen fra i går…

Go’nat.

👁

Loui💕